
DDi Jagt træning
Ny forbedret DDi træningsmetode for jagt træning!
Ny gren af Jagt Træning
DDi har udviklet en ny træningsform. Er du jæger og primært skal bruge din hund til jagt, eller har du ikke jagttegn og forventer ikke at skulle bruge din hund til jagt, så er DDi jagttrænings hold det du skal vælge.
Jagttræningen hos DDi er for alle, der ønsker at stimulere og udvikle hundens medfødte jagtinstinkter og er for såvel jagthunde som for familie hunde.
Høj grad af samarbejde
Træningen er fokuseret på et godt og tillidsfuldt samarbejde, hvor gensidig respekt er et af nøgleordene.
Det er spændende og sjovt at træne op til jagt, for både hund og ejer, men jagt kan også være stressende for hunden.
Vi har derfor i DDi udviklet en jagt træningsmetode, hvor vi undgår stress og hvor der er fokus på ro, impulskontrol og samarbejde.
Træn med glæde i sindet
Har du tidligere trænet jagt træning?
Kom og oplev en ny træningsmetode uden straf og udviklet på hundens præmisser og opnå mindst samme resultater som ved traditionel jagttræning.

Jagt træning – er for hunden i alle aldre.
På jagt træning træner vi på alle niveauer.
Har du aldrig trænet tidligere vil du opleve øvelser såsom, sit, dæk, stå, plads, søg, apport, indkald, og der vil være fokus på kontakt, samarbejde og impulskontrol.
Har du tidliger erfaring eller har deltaget på holdtræning hos DDi, undervises der ligeledes differentieret i forhold til den enkelte ejer og hunds niveau.
Her vil der være fokus på følgende øvelser som f.eks. apportering på land, og vand ( kun i sommer månederne) dirigering, spor/søg, ro i, tilvænning til vildt, stop og indkald, impulskontrol, samarbejde, ro, kontakt og ydre forstyrrelser.
OBS: der kan forekomme forskellige niveauer på al hold træning. Instruktøren er uddannet til at kunne forme træningen efter den individuelle kursist.

